Bocentret Sundbygård

 - et socialpsykatrisk bocenter

Om Sundbygård

Sundbygård er et socialpsykiatrisk bocenter for 206 personer med psykisk lidelse i alderen fra 18 år og ældre. Sundbygård har et stort aktivitetscenter, satellitboliger og en serviceafdeling.
Aktivitetscentret er et område med mange forskellige faciliteter og aktivitetsmuligheder, som er et tilbud til alle beboere på Sundbygård.

Sundbygård er klacificeret af arbejdstilsynet til katagori 1 screening. Endvidere forventer vi at blive miljøcertificeret i indeværende år.

Satellitboligerne ligger uden for selve bocentret. Satellitboligerne er for beboere som er kommet så langt, at de ønsker at prøve kræfter med at bo i egen bolig. Serviceafdelingen tager sig af den daglige vedligeholdelse af Sundbygård.

Beboerne er den vigtigste del af Sundbygård. Alle beboere får støtte og vejledning i det daglige til deres egen udviklingsproces. På Sundbygård ønsker vi at tage udgangspunkt i beboerens individuelle behov og ønsker. Derfor er målet for de enkelte boliger at danne individuelle rammer omkring et aktivt og værdifuldt liv.

  • Vi forventer at beboerne gør en aktiv indsats og tager del i deres eget liv og personlige udvikling.
  • Vi lægger vægt på at den enkelte beboer bliver udfordret efter, hvad den enkelte beboer evner.
  • Vi tror på at alle mennesker har evne til at udvikle sig og komme videre i deres liv, og det er den del af det enkelte menneske vi arbejder med.
  • Selvom Sundbygård er et sted hvor den enkelte får hjælp, støtte og vejledning, så stiller vi også krav til den enkelte beboer. Derfor er der faste rammer - både for hver enkelt beboer, men også rammer i de enkelte boliger, som besluttes af beboere og personalet i boligen. Boligerne bestemmer derfor selv hvordan deres hverdag skal se ud. Det fælles mål er at forsøge at få boligerne til at ligne det normale liv med ansvar og medbestemmelse inden for alt fra økonomi, madlavning, fjernsyn, telefon, licens, husleje, regninger, sport, fødselsdage osv.