Administrationen

Sundbygårds administration er et team bestående af 7 personer, der varetager de overordnede økonomi-, personale- og IT-opgaver – samt også fungerer som sekretariat for ledelsen og bocentrets politiske udvalg.

Omdrejningspunktet er forkontoret, der i dagtimerne ekspederer interne og eksterne henvendelser, men også resten af kontoret er åbent for personale, der har behov for IT-support eller har spørgsmål i relation til bl.a. forbrug, løn- og ansættelsesforhold eller aktiviteter i huset.

Endelig servicerer administrationskontoret beboerne i forhold til bl.a. forbrug af valgfrie ydelser og beboerjobs i huset, så beboerne er også velkomne på kontoret, hvis de har spørgsmål.